Fridykning er på mange måder en utrolig sport hvor det handler om at holde vejret og enten gør det så lang tid som muligt, så dybt så muligt eller så langt som muligt (vandret).
Fridykning er ofte i medierne når der skal laves spektakulære rekordforsøg på store dybder, under is, i en hajtank eller andet medievenligt. Men det er ikke kun Guiness rekorder og mediestunts det hele.
Fridykning er også klassisk sportsgren med officielle rekorder, mesterskaber DM, VM, EM og atleter der træner benhårdt for at forbedre deres resultater. I denne artikel beskriver jeg nærmere omkring selve sporten – og hvad DU kan lære af fridykkere.
Hvilke discipliner findes der i fridykning?
På samme måde som atletik findes der en række discipliner som der konkurreres og sættes rekorder i. I det følgende er Guinessrekorder ikke medtaget.
STA – Statisk. Disciplinen hvor det gælder om at holde vejret så lang tid som muligt.
DYN – Dynamisk. Svøm så langt du kan vandret med svømmefødder.
DNF – Dynamisk uden finner. Svøm så langt du kan vandret uden svømmefødder.
CWT – Konstantvægt. Dybdedyk med monofinne hvor du skal have samme vægt på kroppen hele vejen.
CNF – Konstantvægt uden finner. Dybdedyk med konstant vægt og uden svømmefødder.
VWT – Variable vægt. Dybdedyk hvor du må gøre dig fri af alt bly på bunden og kan altså svømme op igen uden bly.
NLT – No Limits. Så dybt som muligt med alle hjælpemidler (undtagen dykkerflasker).
Dertil kommer der en række varianter hvor det er specifikt et krav at man bruger svømmefødder fremfor monofinner, og hvert år forsøger forskellige events at udvikle nye typer af discipliner (statisk stafet, ingen dykkermasker osv) som ofte blot bliver kuriøse indslag mellem de mere seriøse og almen kendte discipliner.
Hvordan træner en fridykker?
Man kunne forestille sig at for at presse kroppen til ekstremerne at så krævede det en stor træningsmængde, men det er faktisk ikke tilfældet. Fridykkere træner mindre end man skulle tro.
Selvfølgelig hjælper det at være i god form, have trænede muskler, være smidig osv. Men da fridykning i høj grad er en metal sportsgren så er risikoen for “mental overtræning” relativt stor og fridykkere med høje træningsmængder brænder oftest ud – og ender med at præstere dårligere end atleter med en balanceret træning.
Hvis vi forudsætter at en fridykker op til en stor konkurrence har styr sin teknik, sit udstyr, er i en god grundform og har nogle års erfaring med sporten på et højt plan, så vil de sidste 2 måneder ofte værepræget af :
Ingen konditiontræning – eller meget lidt.
Ingen styrketræning.
Noget mental træning.
1-2 maxdyk om ugen (maxdyk er fridyk hvor man går efter at præstere maximalt)
Let smidighedstræning.
Ro og afslapning.
Og de sidste dage op til konkurrencen vil nogle fridykkere også holde igen med kød og anden kost der er lang tid om at blive optaget. Det handler om at man helst skal dykke på tom mave for at præstere optimalt (fordøjelse koster energi).
Hvad kan du tage med i din sport?
Mental træning
Mit bud er at fridykkere bruger mere tid på mentaltræning end de fleste sportsudøvere, og det er i høj grad noget som andre kan lade sig inspirere af. Placebo effekten og effekten af selvtillid til egne evner er veldokumenterede og derfor er det oplagt at gøre det til en del af sin strukturerede træning. Der er ingen tvivl om at det virker. Hvis du skal starte ét sted, så vil jeg pege på visualisering.
Undgå overtræning – vær kræsen omkring din træning
“Det skal trænes væk!” er ikke en sætning du vil høre fra en fridykker. Snarere vil tilgangen være at hvis træningen ikke fungerer, så skal man nok holde en pause. Og fordi træningsmængden i fridykning er relativt lille, vil det også være nøje overvejet hvad der bliver trænet.
Tænk din kost ind i din præstation
Forskellige sportsgrene kræver forskellige indtag af mad. Det er afgørende at man laver sin egne forsøg for hvad der virker bedst for en selv og at man tager det mindst ligeså seriøst som sin øvrige aktiviteter. Hvis nu kost ikke handlede om at blive mæt, men at give din krop hvad den havde allerbedst af – hvordan ville det så påvirke hvad du spiser?
Hvil dig
Hvis du ellers er i god form og det, for dig, ikke handler om at lette sig fra sofaen, så er der en reel mulighed for at det for dig nogle gange kunne handle om at blive i sofaen. Slappe af. Meditere. Gå en tur i roligt tempo med det mentale og afslapningen for øje. Glem skridttælleren og GPS trackeren og telefonen. Hovedet og kroppen skal restituere for at kunne udvikle sig.
Søvn
Vi kommer ikke udenom at søvn er en kæmpe faktor for at kroppen og hovedet fungerer optimalt. Fridykkere går nærmest i dvale op til store stævner og præsterer bedst tidligt morgen, uden morgenmad og med søn i øjnene. Det er ikke den tilstand der giver mening i alle sportsgrene, men det er uden tvivl nødvendigt at du får din nattesøvn – og glem ikke middagsluren og den powernap du kan nå hist og pist. Det tæller alt sammen.
Vær den du vil være
Du kan ikke leve stresset liv og så fridykke ustresset. Du er nødt til at at være den du vil være. Hvis du vil dykke med overskud, ro og glæde – så starter det med hvordan din hverdag er skruet sammen. Har du overskud, ro og glæde? Hvis ikke så bliver det morderligt svært at få det implementeret i din sport. Det hele hænger sammen og du kan ikke være to personer uafhængige af hinanden.
Læs mere om fridykning
Hvis du vil prøver kræfter med fridykning findes der dykkerklubber i hele landet der helt eller delvist beskæftiger sig med sportsgrene. Der findes også en del steder i både Danmark og i udlandet hvor man tage kurser og private sessions.
På dansk findes bogen “Hold Vejret” der er en grundbog om fridykning og den lidt mere personlige beretning “Træk vejret” der i højere grad handler om vejrtrækningsdelen.
Artiklen er skrevet af danmarksmester i fridykning Morten Rosenvold Villadsen der laver test af dykkerudstyr, holder kurser i fridykning og er forfatter til bøger om fridykning og undervandsjagt.